Både statsminister Helle Thorning-Schmidt, borgmester Steen Christiansen, BO-VEST direktør og et stort holdpressefolk var mødt op i 4 Række.
Mens statsministeren og borgmesteren var indbudt til kaffe og en snak om det at leve midt i en byggeplads, fik fotografer og journalister deres billeder af bordet.
Forinden besøget i en af de ny-renoverede boliger i Fiskens Kvarter, havde formand for VAs afdelingsbestyrelse Astrid Hansen fulgt statsminister, borgmester og pressefolk rundt i området og fremvist en fraflyttet bolig. Da statsministeren efter gåturen i området kom ind i den ny-renoverede bolig, ville hun vide hvordan beboerne oplever byggeprocessen og hvad de synes om resultatet. Her var konklusionen at, “Det var alle pengene og tiden værd”.

Statsminister, borgmester, beboerdemokrater og byggechefer var blandt andre at finde på vandring i 4 Række
I den seneste tid har 4 række haft mange besøgende. Fredag d. 1. november husede beboerhuset gæster fra Japan og ugen før kom der besøg fra både Frankrig og Sverige. Især beboerdemokrati, de klimarenoverede EUDP-huse og renoveringsprojektet tiltrækker folk fra nær og fjern.